{"id":10581,"date":"2023-10-06T11:25:43","date_gmt":"2023-10-06T11:25:43","guid":{"rendered":"https:\/\/ia.gl\/?post_type=nyheder-nfb&p=10581"},"modified":"2025-02-13T11:26:35","modified_gmt":"2025-02-13T11:26:35","slug":"naammaleqaaq-nok-er-nok","status":"publish","type":"nyheder-nfb","link":"https:\/\/ia.gl\/da\/nyheder-nfb\/naammaleqaaq-nok-er-nok\/","title":{"rendered":"Nok er nok"},"content":{"rendered":"
\"\"
Foto: IA Folketingimi<\/em><\/figcaption><\/figure>\n

Tale ved \u00e5bningsdebat den 5. oktober 2023<\/em>
\nAf Aaja Chemnitz, medlem af Folketinget, Inuit Ataqatigiit<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

I mange \u00e5r har gr\u00f8nlandske studerende fundet sig i fordomme og nu siger vi fra. (citat start) \u201dskal du have en guldbajer, er dine for\u00e6ldre alkoholikere\u201d (citat slut). I \u00e5revis er det de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som vores universitetsstuderende er m\u00f8dt med af danske unge. I \u00f8vrigt paradoksalt n\u00e5r man drikker mindre per indbygger i Gr\u00f8nland end i Danmark og de danske unge er europamestre i druk.<\/p>\n

Vi m\u00e5 komme videre. Vi m\u00e5 g\u00f8re op med \u00e5rtiers fordomme. Og bryde den tavshed, der har v\u00e6ret.<\/p>\n

Institut for Menneskerettigheder er kommet med en rapport om diskrimination af gr\u00f8nlandske studerende i Danmark. Sandheden er, at mange danske unge ikke ved noget om Gr\u00f8nland og dermed vokser den n\u00e6ste generation af danskere op med fordomme om Gr\u00f8nland, hvilket g\u00f8r at diskriminationen forts\u00e6tter.<\/p>\n

Regeringen har afvist at ville undervise om moderne gr\u00f8nlandske forhold i danske folkeskoler og gymnasier, som instituttet ellers anbefaler.\u00a0Det er del af en grundl\u00e6ggende dannelse, at vi behandler hinanden ordentligt. Kommer fordomme hjemmefra? Hvilket ansvar har de danske for\u00e6ldre? Men vi kan ikke undsige os, at folkeskolen og samfundet har et ansvar. I dag behandler mange danske unge ganske enkelt ikke gr\u00f8nlandske unge med respekt og det har I her vi Folketinget et ansvar for at \u00e6ndre. Jeg vil derfor p\u00e5 det kraftigste opfordre regeringen til at s\u00f8rge for undervisning om det moderne gr\u00f8nlandske samfund til danske unge igangs\u00e6ttes nu for at komme fordommene og diskriminationen til livs.\u00a0<\/strong><\/p>\n

Lateral vold<\/strong><\/p>\n

Jeg er datter af en enlig mor med en kort uddannelse, som har k\u00e6mpet hele sit liv for at bevise sit v\u00e6rd. At jeg skulle have en uddannelse blev ikke sagt, men l\u00e5 i kortene – for s\u00e5 beh\u00f8vede jeg ikke at knokle s\u00e5 h\u00e5rdt, som min mor gjorde. I min gr\u00f8nlandske folkeskole blev jeg sat i dansk klasse med alle mine andre gr\u00f8nlandske klassekammerater. Uddannelsen har givet mig mange muligheder, men prisen for min uddannelse blev at jeg mistede mit sprog, som jeg havde talt med mine for\u00e6ldre som barn.<\/p>\n

\u201dDu er ikke en rigtig gr\u00f8nl\u00e6nder\u201d. \u201dHvid frelser\u201d. \u201dOprindelig n\u00e5r det er bekvemt\u201d. Det er hvad jeg m\u00e5 st\u00e5 p\u00e5 m\u00e5l for, som prim\u00e6rt dansktalende, i en tid, hvor populisme, splittelse og misinformation fylder. \u00a0Jeg har endda oplevet at blive omtalt som \u201dkolonimagten\u201d til et m\u00f8de, blot fordi jeg \u00f8nsker et ligev\u00e6rdigt samarbejde mellem vores lande. Et \u00f8nske der bunder i at skabe de bedste foruds\u00e6tninger for gr\u00f8nl\u00e6ndere i b\u00e5de Gr\u00f8nland og Danmark.<\/p>\n

Min pointe er, at der ogs\u00e5 findes lateral vold og diskrimination i Gr\u00f8nland. Ogs\u00e5 blandt hinanden. Det findes i alle samfund. Ogs\u00e5 det danske. Jeg ved det godt kan v\u00e6re f\u00f8lsomt at tale om. Det kan g\u00f8re ondt. Men ligesom vi er n\u00f8dt til at tale om det i Gr\u00f8nland, s\u00e5 er vi ogs\u00e5 n\u00f8dt til at tale om det i Danmark.<\/p>\n

For omverdenen bem\u00e6rker i h\u00f8jere grad, at relationen mellem Gr\u00f8nland og Danmark g\u00e5r d\u00e5rligere. \u00c5benlyse kr\u00e6nkelser af gr\u00f8nl\u00e6nderes menneskerettigheder i Danmark kom frem i endelig rapport fra FN\u2019s specialrapport\u00f8r. Regeringen b\u00f8r fjerne de strukturelle kr\u00e6nkelser af gr\u00f8nl\u00e6ndere i Danmark, blandt andet ved etablering af en statslig enhed, som kan sikre ligebehandling af gr\u00f8nl\u00e6ndere i Danmark, ligesom gr\u00f8nl\u00e6nderes rettigheder b\u00f8r v\u00e6re central i regeringens nationale handlingsplan mod racisme.<\/p>\n

Konflikter eller l\u00f8sninger?<\/strong><\/p>\n

Jeg er g\u00e5et ind i politik for at l\u00f8se rigtige menneskers udfordringer. Og ja, for at sikre fremdrift p\u00e5 de 32 konkrete ansvarsomr\u00e5der, hvilket sker i samarbejde med Danmark. Indimellem er samarbejde et fy-ord i Gr\u00f8nland, men det er en kendsgerning. For vi er n\u00f8dt til at samarbejde. Og jeg m\u00e5 sige, at der er noget helt galt i b\u00e5de Danmark og Gr\u00f8nland i disse \u00e5r. Danmark engagerer sig for lidt og for sent og Gr\u00f8nland har s\u00e6rligt p\u00e5 udenrigspolitisk omr\u00e5de sv\u00e6rt ved at tr\u00e6ffe beslutninger. Det er tre \u00e5r siden den arktiske strategi skulle v\u00e6re f\u00e6rdig. Mig bekendt er vi den eneste arktiske stat uden en arktisk strategi. Vi st\u00e5r uden en arktisk ambassad\u00f8r, som b\u00f8r komme fra Arktis. Der fokuseres kun p\u00e5 tolkning i Folketinget, men hvad med den langvarige kamp, som IA har k\u00e6mpet for alle de gr\u00f8nlandske borgere i Danmark, som ingen tolkning f\u00e5r?<\/p>\n

Konflikterne er mange og fronterne tr\u00e6kkes op.<\/p>\n

Det betyder ogs\u00e5, at h\u00e5bet for en bedre fremtid slukkes. Heldigvis ved jeg, at hvis man i Gr\u00f8nland kun \u00f8nskede konflikter, s\u00e5 stod jeg ikke her.\u00a0Fordi jeg synes ikke det er v\u00e6rdigt for vores lande, vores befolkninger og vores historie at vi kun s\u00f8ger konflikterne. Det vidner om en politisk umodenhed n\u00e5r vi hellere vil konflikten fremfor at tage ansvar og finde l\u00f8sninger. Og derfor mener jeg ogs\u00e5 en f\u00e6lles opsang er p\u00e5 sin plads.<\/p>\n

Det har \u00e6rligt talt ikke v\u00e6ret k\u00f8nt. Og jeg vil gerne komme med en klar opfordring til at vi kommer tilbage p\u00e5 et realpolitisk spor. Et konstruktivt spor. Et spor hvor vi i f\u00e6llesskab skaber resultater for befolkningen. I en relation kan ingen undsige sig at have en andel i konflikten. Vi har alle et ansvar for at \u00e6ndre situationen.<\/p>\n

Vi er \u00e6rlig talt n\u00f8dt til at h\u00e6ve barren h\u00f8jere.<\/p>\n

Som det er nu g\u00e5r relationen mellem Gr\u00f8nland og Danmark ned ad en forkert sti. I en tid med mange krige og kriser rundt om i verden – helt n\u00f8jagtigt 290 – og i en tid hvor verden er mere opsplittet end f\u00f8r i nyere tid, er der behov for at finde f\u00e6lles st\u00e5sted og prioritere et ligev\u00e6rdigt samarbejde. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 p\u00e5 omr\u00e5der som er hjemtaget i Gr\u00f8nland.<\/p>\n

Inuit Ataqatigiit i Folketinget st\u00f8tter regeringen. Vi \u00f8nsker, at samarbejdet skal lykkedes. For befolkningen har brug for handling. Og her har vi en f\u00e6lles m\u00e5ls\u00e6tning om, at den gr\u00f8nlandske standard skal \u00f8ges og v\u00e6re tidssvarende.<\/p>\n

Politik skal tilbage til at handle om skabe indflydelse p\u00e5 vegne af Gr\u00f8nland. I vanlig stil vil jeg derfor bruge resten af min taletid p\u00e5 at tale om l\u00f8sninger.<\/p>\n

En vigtig prioritering for Inuit Ataqatigiit er et markant l\u00f8ft af justitsomr\u00e5det. F\u00f8rst og fremmest skal vi sikre lige l\u00f8n for lige indsats, ogs\u00e5 n\u00e5r l\u00f8nnen for f\u00e6ngselsbetjente \u00f8ges i Danmark.<\/p>\n

Derudover er manglen p\u00e5 IT-systemer i Gr\u00f8nland s\u00e5 stort, at vi ikke kan f\u00e5 tilvejebragt data p\u00e5 simple sp\u00f8rgsm\u00e5l som sagsbehandlingstider. Det g\u00f8r vores parlamentariske arbejde sv\u00e6rt og skaber bekymring hos Institut for Menneskerettigheder. Godt at regeringen vil prioritere dette p\u00e5 domstolsomr\u00e5det.<\/p>\n

Naalakkersuisut har gentagne gange \u00f8nsket at h\u00e6ve foranstaltningsrammen i Kriminalloven fra 10 til 16 \u00e5r. Det er et \u00f8nske som er bredt funderet i Inatsisartut og vi i Inuit Ataqatigiit bakker op om. Vi \u00f8nsker st\u00f8rre sammenh\u00e6ng mellem forbrydelse og foranstaltning i de groveste sager. Et \u00f8nske som vil medf\u00f8re et stigende behov for flere anstaltspladser og som vi gerne ser indfriet i denne folketingsperiode. Kapaciteten m\u00e5 ikke v\u00e6re styrende for retssamfundet.<\/p>\n

Derudover mener vi i Inuit Ataqatigiit, at ofrene l\u00e6nge har v\u00e6ret overset og fortjener et st\u00f8rre fokus. Derfor vil vi i l\u00f8bet af denne folketingsperiode frems\u00e6tte et beslutningsforslag om etablering af en offerr\u00e5dgivning i Gr\u00f8nland, som kan yde st\u00f8tte til b\u00e5de ofre og p\u00e5r\u00f8rende. Det er min ambition, at sikre, at gr\u00f8nlandske borgere skal kunne leve i et retssamfund, som de kan v\u00e6re stolte af og som kan m\u00e5le sig med resten af rigsf\u00e6llesskabet.<\/p>\n

Vi ser frem til debatten og samarbejdet i det kommende folketings\u00e5r.<\/p>\n","protected":false},"featured_media":10582,"template":"","class_list":["post-10581","nyheder-nfb","type-nyheder-nfb","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/nyheder-nfb\/10581","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/nyheder-nfb"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/nyheder-nfb"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/10582"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10581"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}