Inuit Ataqatigiit ønsker en aktiv og frugtbar samfundsdebat om det grønlandske sprog og vi hilser den gryende debat velkommen. Vi håber inderligt at debatten kommer til at forløbe uden at en del af samfundets borgere udelukkes fra den demokratiske proces. Vi vil derfor tillade os at præcisere følgende som vi finder magtpåliggende.

Inuit Ataqatigiit vil gerne skabe et solidarisk, samarbejdende og et stærkt Selv-styre. Selvstyrets karakteristika skal være åbenhed og imødekommenhed overfor andre folkeslag, med et Grønland befolket af stolte borgere som i gensidig respekt overfor andre folk værdsætter forskelligheden. Selvstyret og det grønlandske samfund bør derfor som et af sine bærende principper leve op til sine internationale forpligtelser og ansvar. Som en direkte følge heraf, er Inuit Ataqatigiit derfor også imod enhver form for intolerance overfor andre folkeslag.

Af visse kredse i det grønlandske samfund er det nu bragt på bane at der kun må tales grønlandsk i Inatsisartut fra og med år 2013.

Inuit Ataqatigiit er ikke enig heri og vil stærk fraråde sådan en vej. En udvikling i den retning vil uvægerligt udelukke en gruppe af vore landsmænd og medborgere fra demokratiske institutioner som Inatsisartut. Det er absolut ikke en vej at gå de kommende år. Inuit Ataqatigiit skal derfor også henlede opmærksomheden på, at der allerede er truffet adskillige beslutninger i henseende til det talte sprog fra talerstolen i Inatsisartut. Den seneste beslutning blev endda konfirmeret og god-taget ved folkeafstemningen om Selvstyreloven den 25 november 2008, hvor henved 76 % af vælgerskaren sagde god for gældende retstilstand.

Det er naturligvis korrekt, at det grønlandske sprog ved Selvstyrets indførelse blev det officielle sprog i Grønland. (Selvstyrelovens § 20)

Men derfra og så til at kræve, at der udelukkende skal tales grønlandsk fra talerstolen i Inatsisartut er for meget, fordi der er ingen holdepunkter for dette krav. Sandheden er jo den, at to på hinanden følgende Selvstyrekommissioner (den rent grønlandske Selvstyrekommission og siden den grønlandsk-danske Selvtyrekommission) hvad angår sprog anvendt fra Inatsisartut’s talerstol i forbindelse med udarbejdelsen af Selvstyreloven har forudsat, at det talte sprog bør ses i sammenhæng med valgret og valgbarhed. På den baggrund blev der således opnået enighed om, at der ikke var nogen grund til at ændre den gældende bestemmelse i § 53 i Forretningsordenen for Inatsisartut, hvorefter forhandlingerne i Inatsisartut foregår på grønlandsk, men skal kunne følges på dansk, samt at hvis medlemmet kun taler dansk, så skal mødet kunne følges på grønlandsk.

Selvstyrekommissionens betænkning blev som bekendt godkendt af samtlige partier i Inatsisartut. Udkastet til Selvstyreloven blev derefter som nævnt af et overvældende flertal af vælgerskaren godkendt ved folkeafstemningen den 25. november 2008 og retstilstanden er derfor således, at det sprog der tales fra Inatsisartut’s talerstol fortsat bør ses i sammenhæng med valgret og valgbarhed.

Inuit Ataqatigiit skal klart præcisere at vi ønsker at det Selvstyre som ikraftsattes pr. 21. juni 2009, bør implementeres og realiseres ved alle borgeres med-indflydelse og aktive deltagelse. Når vi siger alle så gælder det alle i det grønlandske samfund, inklusive vore danske landsmænd og medborgere. Disse medborgere som udelukkende taler dansk, men som også har valgret og er valgbare til det danske folketing, Inatsisartut og kommunalbestyrelser vil gerne være med i udformningen og realiseringen af Selvstyret.

De insisterer på at tage en tørn for Grønland og ønsker ikke at blive udelukket fra den demokratiske proces alene begrundet i sprog. Med de udfordringer vi står overfor er der ikke brug for splittelse, men netop sammenhold og fællesskab.

Det er indlysende klart at vore dansksprogede medborgere vil miste deres valgbarhed, dersom et krav om udelukkende grønlandsk tale fra Inatsisartut blev realiseret. Inuit Ataqatigiit vil stærkt fraråde sådanne tendenser.

Fakta er jo stadig den, at der i det grønlandske samfund er etniske grønlændere som udelukkende taler dansk, men som os alle andre også har stærke familiemæssige bånd og tilknytning. Disse medborgere skal sikres en med-indflydelse ved en udformning af Selvstyret.

Inuit Ataqatigiit finder det magtpåliggende at understrege, at alle rent grønlandsk- og dansksprogede bør sikres en generel ytringsfrihed i forhold til den demokratiske proces og lovgivningsprocessen.

Vi skal aldrig glemme at forhandlingerne i Selvstyrekommissionen og den deraf udarbejdede betænkning, er sket i enighed mellem den danske stat og Grønland. Gennem hele processen og ved forhandlingerne har det aldrig været hensigten, at udelukke de af vore danske medborgere som ønsker at bosætte sig hér i landet, fra de demokratiske institutioner samt at blande sig i vor indre styrelse. Snarere tværtimod, idet der også blev opnået enighed om følgende i selve Selvstyreloven:

Selvstyreloven er forhandlet og udarbejdet med respekt for Grundloven. Samtidig er Selvstyreloven ligeledes udarbejdet med sigte på at respektere og overholde FN’s konventioner om menneskerettighederne.

I forbindelse med kravet om udelukkende grønlandsk tale fra talerstolen i Inatsisartut fra og med 2013, er netop disse grundlæggende frihedsrettigheder værd at have for øje. Grundlovens § 77 om ytringsfrihed er særlig interessant i den sammenhæng. Den siger netop, at enhver har ret til på tryk og tale frit at give udtryk for sine meninger. Derudover skal vi også huske at FN’s race-diskriminationskonvention sikrer alle borgere mod forskelsbehandling.

Afslutningsvis skal Inuit Ataqatigiit derfor ikke afholde sig fra at give denne opfordring til alle:

”Netop ved starten af Selvstyret og ved udformningen, gælder det ikke om at skabe splittelse i samfundet og fortabelse af grundlæggende frihedsrettigheder. Vi vil gerne skabe et solidarisk, samarbejdende og et stærkt Selvstyre og derfor er der brug for alle som vælger at bosætte sig i det grønlandske samfund !”

Aqqaluaq B. Egede

Inuit Ataqatigiit, p.t. politisk ordfører