Et stærkere Grønland kræver også bedre ledelse og administration

Tværgående samarbejde og organisering skal sikre, at ledelsen og forvaltningen af landet ikke udgør en særskilt stopklods for et stærkere Grønland. Der må og skal tages et opgør med silotænkningen i administrationen efter valget.

Hvis Inuit Ataqatigiit sidder for bordenden efter valget lægger Inuit Ataqatigiits formand Sara Olsvig op til en gennemgribende reform af centraladministrationen og foreslår blandt andet:

  • Ny og meningsfuld ressort-fordeling
  • Væk med silo-tænkning – mere samtænkning og koordinering på tværs af departementer
  • Væk med overadministration – ofte kan mindre faktisk løse opgaven bedre
  • Borgerne og erhvervslivet i centrum – administrationen er til for samfundet, ikke sig selv

Den vigtigste erkendelse for mig som Naalakkersuisoq har været, at vi på socialområdet er nødt til at arbejde mere på tværs. Socialpolitik er også uddannelses, bolig- og beskæftigelsespolitik. Skal vi udfordringer i vores samfund til livs, så skal vi samarbejde langt mere på tværs af områderne. Vi skal prioritere, at løfte vores indsats over for børn, som har været udsat over seksuelle overgreb, omsorgssvigt og manglende forældreindsats. Vi skal tage udgangspunkt i det hele barn, det hele menneske, og ikke lade borgeren være et puslespil som aldrig bliver samlet. Det kan vi kun gøre på tværs af områder og det vil jeg stå i spidsen for, hvis jeg bliver formand for Naalakkersuisut.

I årevis har vi hørt udenlandske investorer og udenlandske efterforskningshold og mineselskaber beskrive, hvordan de rammer en mur af mistro og bureaukrati og uendelige sagsgange. Så spænder vi altså ben for os selv som land. Selv om det er blevet bedre de seneste år, så må vi få gjort op med noget af den kultur som hersker blandt visse embedsmænd på erhvervs- og råstofområdet. Nu har vi fra Inuit Ataqatigiits side haft mulighed for igen at mærke det på nært hold – og vi er klar over hvor skoen trykker, og er klar til at få gjort noget ved problemerne” fortsætter Inuit Ataqatigiits formand.

Når man for eksempel lægger ressortområdet landbrug sammen med udenrigspolitik og selvstændighed – så er det klart at landbruget bliver forsømt. Vi skal være klogere når vi tilrettelægger ressortområderne og ikke mindst sikre den tværgående organisation.

Jeg har også hørt om eksempler på, at selv små forskningsprojekter uden nogen som helst reel negativ påvirkning skal slås i månedsvis for at udførselstilladelser på plads, og at de oplever decideret modstand og unødigt bureaukrati og overadministration. Det svækker Grønland, hvis det udskyder vores viden om ting, der kunne være til glæde for landet.

Jeg er sikker på, at der i erhvervslivet, blandt forskere, men sikkert også blandt almindelige borgere, vil kunne findes utallige eksempler. Dem skal vi have frem i lyset, så vi kan sætte ind de rigtige steder. Jeg vil derfor gerne opfordre borgere, organisationer, institutioner og erhvervsliv til at bidrage til udredningen af, hvordan vi kan gøre vores forvaltning smidigere og mere brugerorienteret.

Sara Olsvig, formand, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit Kattuffiat

Postboks 321, 3900 Nuuk
tlf.nr: (+299) 346 272
Fax: (+299) 321 321
Website: http://www.ia.gl
Email: ia@ia.gl
www.facebook.com/ataqatigiit
www.twitter.com/IAtaqatigiit

Attavigitigut/kontakt os

Imaneq 2
Telfon: (+299) 329888
Fax: (+299) 323232
Aningaaq: http://ia.gl
Email: ia@ia.gl