Arkiv for Ikke kategoriseret kategorien

Partii Naleraq må komme med en klar udmelding om uran

Efter valget til Inatsisartut samt den efterfølgende konstituering er det blevet usikkert hvilket holdning Partii Naleraq har med hensyn til udvinding af uranholdige materialer i Kuannersuit. Vi ønsker at få klar besked herom.

Da det i koalitionsaftalens punkt 166 er man kommet med en klar udmelding om udvindig af uran, ønsker vi at få oplyst om også Partii Naleraq nu også går ind for udvinding af uran.

Hvis der skal åbnes en mine i Kuannsersuit risikerer vi i løbet af kort årrække, at miste vores husdyrhold som vores forfædre har udviklet i mere end 100 år.

Dette er ikke i tråd med vores udmelding om større selvforsyning.

Bestræbelserne for at udvikle turismen vil blive skadet i stort omfang, UNESCOs bestræbelser for at åbne om for en stor mulighed vil blive kvalt, for hvilke turister ønsker at besøge steder tæt på en uranmine!

Turismen kan udvikles i stort omfang i denne landsdel og dette vil være til stor gavn for mange erhvervsdrivene.

Dette vil give store beskæftigelsesmæssige muligheder for Sydgrønland.

Fiskeproduktionen i Sydgrønland som igen er i fremgang i de senere år må videreudvikles for at skabe endnu flere arbejdspladser.

Dette kan ske gennem tæt samarbejde mellem Naalakkersuisut og kommunen.

Udvidelse af dyrehold, udvidelse af arter, som for eksempel høns og grise vil være til større gavn for vores land.

Afslutningsvis vil vi understrege at vi under ingen omstændigheder vil acceptere et projekt der i mange år og gennem flere generationer vil pålægge byrder til vore efterkommere.

Vi ønsker ikke at ofre vores rene natur, som vi har lejet af vore efterkommere for pengenes skyld!

På vegne af Inuit Ataqatigiits medlemmer af kommunalbestyrelsen (Kujalleq)

Stine Egede

Et større Grønland

Vi skal have skabt større håb og tiltro til en fremtid i Grønland – vi skal simpelthen have gjort Grønland større.

I årevis har vi oplevet, at alt for mange af vores unge og veluddannede medborgere ender med at beslutte sig for ikke at vende hjem til Grønland efter endt uddannelse. Ikke fordi de ikke gerne ville – men simpelthen fordi der er for mange hindringer og for mange utilfredsstillende perspektiver.

Det kan være alt fra konkrete og meget håndfaste ting som for eksempel et arbejde, det matcher uddannelsen man har taget. Det kan være vanskeligheden med at få en passende bolig. Det kan være en skepsis overfor om daginstitutioner og skoler lever op til de krav man har i forhold til tilbud til de børn man har eller planlægger at få, eller at sundhedssystemet ikke er godt nok, eller andre tilsvarende tvivlsspørgsmål.

Det kan også være mere diffuse – men ikke desto mindre helt reelle – udfordringer, som gør at man ender med at fravælge en fremtid i Grønland: At dét, at man er veluddannet, ofte bliver set ned på i Grønland. At man bliver betragtet som ”for dansk”. Eller at den danske eller udenlandske kæreste man måske har fået, ikke vil blive taget godt imod i det grønlandske samfund, og at han eller hun vil få vanskeligt ved at få arbejde og blive rigtig accepteret. Den type af udfordringer.

Samtidig forlader en del ældre mennesker Grønland. De gør det typisk fordi pensionen strækker længere i Danmark, men også fordi man for eksempel kommer tættere på et sundhedssystem med langt større kapacitet, et mindre barskt klima og lettere og billigere adgang til rejser ud i Verden.

Til sammen betyder det, at Grønland – trods en relativt høj fødselsrate – bliver fattigere. Vi mister simpelthen familie og venner og kolleger i dagligdagen i Grønland.

Og når vi så samtidig debatterer selvstændighed, hjemtagelse af ansvarsområder, økonomisk vækst osv. og på en række områder hører nogle af vores største og bedste virksomheder igen og igen fortælle om deres vanskeligheder med at få kvalificeret og stabil arbejdskraft – så har vi som land et problem, som vi bliver nødt til at turde diskutere ærligt og åbent.

Hvis et selvstændigt Grønland samtidig skal kunne opretholde en levevis, der i store træk svarer til et nordisk velfærdssamfund – så skal vi blive langt flere borgere i Grønland. Og der er efter min mening brug for, at vi sætter ind med en massiv indsats på flere områder samtidig. For der er ikke kun én løsning på problemet – der er flere forskellige strategier, der skal til, for at vi kan lykkes.

Ikke mindst skal vi have en gennemgribende holdningsændring til det at have taget en uddannelse, til det at komme hjem fra det store udland, det at have dygtiggjort sig i et fag og et håndværk, og være stolte af de mange unge grønlændere som kommer hjem fra udlandet med nye ideer og anskuelser.

Jeg vil gerne slå fast, at det at være grønlænder er lige så mangfoldigt, som det antal af mennesker vi er. Og den mangfoldighed skal vi værne om, og glædes over.

Det er alle de kræfter der ligger i vores forskellige styrker som tilsammen gør et stærkt Grønland. Og vi skal blive flere. Det kræver et opgør med den skepsis man møder i samfundet over for ‘fremmede’ eller over for de som ikke passer i den grønlandske ‘kasse’. Det kræver også, at vi får et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor barselsforholdene lever op til de ønsker en moderne ung familie har. Det kræver at vi tager kritikken af det faglige niveau i vores folkeskoler og daginstitutioner alvorligt, og handler på det. Og det kræver, at vi sikrer boliger som er tilpasset unge nybagte familier, og som er til at betale.

Det kræver også, at aanaa og aataa reelt har gode kår i Grønland. Vi skal hele vejen rundt sikre en meget bedre ældrepleje og passende ældreboliger, og alderdomshjem, som reelt er plejehjem. Og vi kommer ikke uden om, at skulle gennemgå vores pensionsforhold med sigte på, at de i højere grad kan måle sig med forholdene i resten af Norden.

Jeg tror på at Grønland kan blive et endnu bedre velfærdssamfund. Og jeg tror på, at dette er en af forudsætningerne for et selvstændigt Grønland. Men vejen er lang hvis vi kun er 56.000 borgere og ovenikøbet bliver færre. Vi har derimod behov for at blive 70.000, måske 100.000, mennesker i Grønland, hvis vi skal opnå selvstændighed og god velfærd samtidig.

For alting er dyrt i drift, når det kun drives for ganske få: Skoler, plejehjem, lufthavne, administration osv. osv.  og når færre betaler til det over skatten.

Der er flere grønlændere i Danmark, end der bor mennesker i Nuuk. En stor del af disse ville formentlig gerne bo og arbejde i Grønland i kortere eller længere perioder i livet, hvis nogle livsbetingelser var anderledes. Det er derfor op til os i Grønland at sikre nogle betingelser og rammer om tilværelsen, som gør det attraktivt. Og vi må derfor gøre op med den modstand og uvilje som ofte møder folk udefra, vi skal være stolte af vores unge, når de tager en stor uddannelse og dygtiggør sig – i stedet for at fremstille det som noget negativt. Vi skal skabe gode boliger, gode institutioner, god infrastruktur, sikre gode og spændende faglige miljøer på arbejdspladserne, sikre et kultur- og fritidsliv der er attraktivt osv. osv.

For det er kombinationen af alle disse ting – og endnu flere – der i sidste ende vil få flere til at flytte hjem til Grønland og bidrage til vores vækst og velfærd. Og færre til at forlade os i utide. I virkeligheden handler hele den dagsorden om håb – håbet om og tiltroen til en fremtid, som man kan se sig selv, sin partner og sine børn trives i. Den drøm skal vi have vakt til live igen.

Sara Olsvig, formand for Inuit Ataqatigiit

 

Et stærkere Grønland kræver også bedre ledelse og administration

Tværgående samarbejde og organisering skal sikre, at ledelsen og forvaltningen af landet ikke udgør en særskilt stopklods for et stærkere Grønland. Der må og skal tages et opgør med silotænkningen i administrationen efter valget.

Hvis Inuit Ataqatigiit sidder for bordenden efter valget lægger Inuit Ataqatigiits formand Sara Olsvig op til en gennemgribende reform af centraladministrationen og foreslår blandt andet:

  • Ny og meningsfuld ressort-fordeling
  • Væk med silo-tænkning – mere samtænkning og koordinering på tværs af departementer
  • Væk med overadministration – ofte kan mindre faktisk løse opgaven bedre
  • Borgerne og erhvervslivet i centrum – administrationen er til for samfundet, ikke sig selv

Den vigtigste erkendelse for mig som Naalakkersuisoq har været, at vi på socialområdet er nødt til at arbejde mere på tværs. Socialpolitik er også uddannelses, bolig- og beskæftigelsespolitik. Skal vi udfordringer i vores samfund til livs, så skal vi samarbejde langt mere på tværs af områderne. Vi skal prioritere, at løfte vores indsats over for børn, som har været udsat over seksuelle overgreb, omsorgssvigt og manglende forældreindsats. Vi skal tage udgangspunkt i det hele barn, det hele menneske, og ikke lade borgeren være et puslespil som aldrig bliver samlet. Det kan vi kun gøre på tværs af områder og det vil jeg stå i spidsen for, hvis jeg bliver formand for Naalakkersuisut.

I årevis har vi hørt udenlandske investorer og udenlandske efterforskningshold og mineselskaber beskrive, hvordan de rammer en mur af mistro og bureaukrati og uendelige sagsgange. Så spænder vi altså ben for os selv som land. Selv om det er blevet bedre de seneste år, så må vi få gjort op med noget af den kultur som hersker blandt visse embedsmænd på erhvervs- og råstofområdet. Nu har vi fra Inuit Ataqatigiits side haft mulighed for igen at mærke det på nært hold – og vi er klar over hvor skoen trykker, og er klar til at få gjort noget ved problemerne” fortsætter Inuit Ataqatigiits formand.

Når man for eksempel lægger ressortområdet landbrug sammen med udenrigspolitik og selvstændighed – så er det klart at landbruget bliver forsømt. Vi skal være klogere når vi tilrettelægger ressortområderne og ikke mindst sikre den tværgående organisation.

Jeg har også hørt om eksempler på, at selv små forskningsprojekter uden nogen som helst reel negativ påvirkning skal slås i månedsvis for at udførselstilladelser på plads, og at de oplever decideret modstand og unødigt bureaukrati og overadministration. Det svækker Grønland, hvis det udskyder vores viden om ting, der kunne være til glæde for landet.

Jeg er sikker på, at der i erhvervslivet, blandt forskere, men sikkert også blandt almindelige borgere, vil kunne findes utallige eksempler. Dem skal vi have frem i lyset, så vi kan sætte ind de rigtige steder. Jeg vil derfor gerne opfordre borgere, organisationer, institutioner og erhvervsliv til at bidrage til udredningen af, hvordan vi kan gøre vores forvaltning smidigere og mere brugerorienteret.

Sara Olsvig, formand, Inuit Ataqatigiit.

Inuusuttut Ataqatigiit: Giv de studerende skattefrihed op til 40.000 kr.

Lad studerende få skattefrihed på op til 40.000 kr. om året. På den måde skaber tæt kontakt mellem de studerende og erhvervslivet, så de studerende får erhvervserfaring inden de færdiggør deres uddannelse. Vi har brug for at studerende færdiggør deres uddannelse. Vi må dog erkende, at mange har børn og har svært ved at få enderne til at hænge sammen økonomisk.

Det er et samfundsproblem, at op imod halvdelen af alle arbejdsledige, er unge. Langt størstedelen af de unge arbejdsledige har ingen uddannelsesbaggrund og Inuit Ataqatigiit er bekymret for at så mange af vores unge hverken er i uddannelse eller arbejde.

Tabitha Larsen, kandidat for Inuit Ataqatigiit, peger på følgende løsninger: ”Vi kan ikke passivt se på mens en stor del af vores unge ser samfundet udefra. Derfor skal vi blandt andet styrke forholdene for studerende. Vi har hårdt brug for at flere tager sig en uddannelse. Mange klarer sig godt som studerende, men har brug for at tjene penge som studentermedhjælper ved siden af. Inuit Ataqatigiit vil gerne hjælpe disse ved at give skattefrihed op til 40.000 kr. årligt.”

Så længe vores kollegieforhold er mangelfulde og mange studerende må ud på et privatlejemarked, hvor boligerne er dyre, så presser vi de studerende til at have job ved siden af studiet for at få enderne til at hænge sammen økonomisk. Politisk har vi ikke været gode nok til at sikre ordentlige boligforhold for studerende og det har resulteret i en skæve muligheder for studerende. Så længe behovet for kollegier er så massivt som situationen er i dag, så er vi nødt til at se på hvad vi helt konkret kan gøre for at forbedre de studerende vilkår.

Vi skal ikke hindre unges virkelyst til at arbejde. Det er vigtig erfaring, som de får god gavn af efter endt uddannelse. Det er den vej vi bliver samfundsmæssigt og økonomisk selvbårne.

Finansiering

Finansiering til forslaget skal findes ved en gevinst ved at vi samtidig styrker folkeskolen, så behovet for Majoriaq mindskes. Forslaget er en investeringer i vores unge, så flere færdiggør deres uddannelse og kan blive aktive samfundsborgere og bidrage økonomisk til velfærdssamfundet.

Inuusuttut Ataqatigiit

Tabitha Larsen

Mere demokrati til bygderne

I foråret gik vi til kommunalvalg på mere demokrati i hele landet. Nu er vores mål om at bygdebestyrelserne får mere indflydelse i kommunernes arbejde nu ved at blive realiseret. Det samme gælder de mindre byer uden central administration i deres by og får mulighed for at få hørt deres egen stemme. 

Grønland er vidstrakt og langt mellem byer og bygder. Det kan være problematisk at få indflydelse i de mindre steder uden central administration, samt i bygderne er der langt vej til demokrati og for at blive hørt. 

Mere indflydelse til de mindre steder er vores mål i længere tid fra Inuit Ataqatigiit, som også var ét af vores mærkesager i kommunalvalget i foråret. I en kort periode siden valget er nu allerede kommet på dagsordenen i Inatsisartut og til vores store glæde nu er ved at blive realiseret med Inatsisartuts opbakning. 

Det viser også at kommunerne i samarbejde med Naalakkersuisut med samme mål hurtigt og effektivt i en kort periode kan arbejde for vigtige sager som dette og blive realiseret. 

 

Villy Olsvig

Inuit Ataqatigiit

Første skridt mod bedre frysekapacitet i bygderne

Første skridt mod bedre fiskerimuligheder i bygder og mindre bosteder er nu skudt i gang. Frysekapaciteten for indfanget fisk er for lavt og er en stor nødvendighed, nu har vi bedt Naalakkersuisut om at arbejde for bedre frysningsmuligheder. 

Hvis man skal skabe et bredt og mere effektivt fiskeri i alle steder rundt i kysten, er der et stort behov for at man har finansieringsmulighed og støtte til etablering af containere til frysning af fisk, og vi kan med glæde meddele at vores forslag omkring dette er blevet taget godt imod. Det vil have bedre mulighed for mere fiskeri i mindre steder uden fabrikker, det vil give bedre erhvervsmulighed for fiskere, økonomisk fremgang i bygden samt til fordel for familierne. 

Vi er fra Inuit Ataqatigiit meget glade for resultatet, og ønsker Naalakkersuisut et godt arbejde med at finde på en løsning for disse. Det indebærer også at man undersøger elkapaciterne i de enkelte steder hvor der er større behov.

 

Forslaget har pkt. nr. 40

 

Peter P. Olsen

Inuit Ataqatigiit

Program i Aasiaat

29. marts 16.30 Mød Sara Olsvig i Valgcenteret

Inuit Ataqatigiit Kattuffiat

Postboks 321, 3900 Nuuk
tlf.nr: (+299) 346 272
Fax: (+299) 321 321
Website: http://www.ia.gl
Email: ia@ia.gl
www.facebook.com/ataqatigiit
www.twitter.com/IAtaqatigiit

Attavigitigut/kontakt os

Imaneq 2
Telfon: (+299) 329888
Fax: (+299) 323232
Aningaaq: http://ia.gl
Email: ia@ia.gl