Sagen om formanden for Naalakkersuisuts lovstridige misbrug af Landskassens midler er færdigbehandlet

Sagsbehandlingen hos Inatsisartuts Revisionsudvalg i forhold til Naalakkersuisut-formand Aleqa Hammonds lovstridige misbrug af Landskassens midler, er færdig. Revisionsudvalget understreger, at formanden for Naalakkersuisut har handlet i strid med lovgivningen ved at bruge af Landskassens midler, og desuden har formanden for Naalakkersuisut allerede indrømmet sin fejl. Hun understregede selv, at hun på det tidspunkt ikke kendte reglerne.

Formanden for Naalakkersuisut har begået et lovbrud, og det er det, der er den endelige afgørelse. Da formandens lovstridige pengeforbrug er af så stort et omfang, besluttede Revisionsudvalget, at der skal foretages en nærmere undersøgelse af de øvrige Naalakkersuisut. Det vil sige, at der nu er indledt et andet arbejde. Men sagen vedrørende formanden for Naalakkersuisut er allerede færdigbehandlet, hun har indrømmet sin fejl, formanden for Naalakkersuisut har handlet i strid med lovgivningen.

Ikke desto mindre prøvede formanden for Naalakkersuisut under sit pressemøde at få befolkningen til at tro, at undersøgelsen af sagen stadig er i gang, og at hun selv byder denne undersøgelse velkommen. Selv om hun udmærket godt ved, at Revisionsudvalget er nået til den konklusion, at formanden for Naalakkersuisut har begået et lovbrud. I øvrigt fremgår det af hendes svar på Revisionsudvalgets spørgsmål, at hun indrømmer at have begået en fejl, og at hun ikke kendte reglerne.

Den grønlandske befolknings usikkerhed er nu så stor, at der fremkommer røster om, at Revisionsudvalget er utroværdigt, og at udvalget arbejder for oppositionen. Dette medfører, at befolkningen ikke længere har tillid til den politiske ledelse.

Under pressemødet anlagde formanden for Naalakkersuisut en helt anden kurs i forhold til Revisionsudvalgets arbejde og konklusion. Så man kan ikke komme uden om, at Inatsiartut’s Revisionsudvalg må mødes igen! Befolkningen må have klar besked om, at Revisionsudvalget har truffet sin afgørelse, fordi formanden for Naalakkersuisut har begået et lovbrud.

Det er påkrævet, at befolkningen får korrekt besked, da tilliden til, at den førte politik sker på et legalt grundlag, har fået et alvorligt knæk. Den fremgangsmåde som formanden for Naalakkersuisut har valgt i denne sag er fuldstændig uacceptabel, og Revisionsudvalget må prioritere den opgave, der ligger i befolkningens usikkerhed og manglende tillid. Samtidig må udtalelserne fra formanden for Naalakkersuisut under pressemødet vurderes nøje. Det vigtigste må være, at vort land og dets befolkning har den rette ledelse. Her drejer det sig jo om, at formanden for Naalakkersuisut har brugt midler i strid med lovgivningen. Og i den forbindelse er sagen jo afdækket tilbundsgående. Men vi kan ikke komme uden om, at Revisionsudvalget må komme med en helt klar redegørelse.

Kontakt: Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit, mobil 56 27 66

 

DEL

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på Linkdin

Skrev en kommentar

Scroll to Top