På børnenes dag skal børnene have det sjovt

På børnenes dag skal børnene have det sjovt

Kære børn

1. juni fejres Børnenes dag langs hele kysten. I dag markerer vi jer børn i alle aldre, spreder glæde og energi, og sætter fokus på at I har rettigheder.

Et godt barneliv handler om, at I får en tryg opvækst. Om at I har trygge rammer i hjemmet, i vuggestuer og børnehaver, i skolen og fritidsklubben.

For de allerfleste børn er jeres forældre omdrejningspunktet i de første mange år af jeres liv. Det er jeres forældre som skaber de trygge rammer i jeres hverdag. Det er jeres forældres valg om alt muligt mellem himmel og jord, lige fra hvad I skal spise til hvordan i skal bo, der giver jer muligheder og oplevelser.

Som børn har I rettigheder. Mange af jer lærer sikkert om jeres rettigheder i skolen. Rettigheder handler om, at hvert eneste barn skal behandles godt. Have et hjem, gå i skole, få god og nok mad og have tid til leg og oplevelser.

Nogle børn bor i familier hvor de voksne drikker eller slås. Nogle børn bliver selv slået. Derfor er det vigtigt med børnenes dag. I dag bliver de voksne mindet om, at vi skal passe på jer børn og på jeres rettigheder.

Børn har også ret til at være med til atbestemme hvordan livet skal være. Ligesom børn også har ret til ikke at blive mobbet eller drillet.

Som børn er det jeres ret, at få at vide hvad jeres rettigheder er, og at alle voksne omkring jer lever op til disse rettigheder.

I skal vide, at vi voksne er her for jer. Vi passer godt på jer allesammen, og vi er her når I har det svært eller når I har spørgsmål.

Vi håber I får en dejlig dag, med masser af oplevelser og leg.  Hav det sjovt. Hils på hinanden og sig tillykke. Vi har brug for jer og jeres tanker. Ofte må vi voksne indse, at I børn har de rigtige ord, når vi selv mangler dem. I ser verden på en måde de voksne ofte har glemt. I gør vores liv værdifulde. Tak for det.

Hav’ en god dag.

Formanden for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig, mobil: 526858

Inuit Ataqatigiit Kattuffiat

Imaneq 2
Postbox 321
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaat
Phone: (+299) 329888
Website: http://www.ia.gl
Email: ia@ia.gl