Koalitionen må stoppe deres interne magtspil om hellefisk

Inuit Ataqatigiit opfordrer Naalakkersuisut til at fremlægge en klar politik om fiskeriet.
I de seneste dage har der været mange forskelligartede udmeldinger fra koalitionen. Fiskeriet er et utroligt vigtigt område, og vi kræver klare udmeldinger så der sikres klarhed, gennemsigtighed og tryghed om erhvervet. Koalitionens interne magtspil resulterer i dårlig regeringsførelse og det skaber en uro vi ikke kan acceptere.
Vi skal kunne mødes om fiskeriet
Den af Naalakkersuisut ellers planlagte færdigbehandling af fiskeriloven blev ikke fremlagt under forårssamlingen og vi vil vide, om Naalakkersuisut har planer om færdigbehandling af loven til efteråret.
Fra Inuit Ataqatigiit finder vi det vigtigt, at vi kan mødes bredt politisk om fiskeriet. Men de forskellige udmeldinger fra koalitionen gør, at vi ikke kan se i hvilken retning Naalakkersuisut vil. Det er hverken trygt for samfundet eller for fiskerne.
Hvor er fokus på andre fisk?
Vi er nødt til at spørge, om Naalakkersuisut har stirret sig blinde på hellefisk.
Under vores rejse til Kangaatsiaq og bygderne omkring byen kunne vi se og høre hvor meget en klar fiskeripolitik efterlyses. Hellefisk er ikke det vigtigste i det område og her er det andre fisk der fiskes mest. Fra Inuit Ataqatigiit vil vi gøre det klart, at selvom hellefisk selvfølgelig er vigtige, så er det nødvendigt også at have fokus på andre fiskearter.
Magtspillet om hellefisk må stoppe så vi kan få en mere helhedsorienteret udvikling af fiskeriet.
Eksporten sættes på spil
Vi sætter alle bæredygtighed i fiskeriet i højsædet, og det er bæredygtighed som skal sikre vores eksport i dag og i fremtiden. Dette sættes nu på også spil ved de magtkampe der foregår internt i koalitionen.
Fra Inuit Ataqatigiit er vi klar til at samarbejde og til at tage medansvar for fiskeriet, men vi kan ikke se i hvilken retning Naalakkersuisuts fiskeripolitik vender. Det er ikke trygt, at koalitionen ikke kan føre en samlet politik. Vi accepterer ikke, at fiskeripolitikken føres ved at føre interne magtkampe.
Det er tid til nytænkning ansvarlighed.
Formand for Inuit Ataqatigiit
Sara Olsvig

Inuit Ataqatigiit Kattuffiat

Imaneq 2
Postbox 321
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaat
Phone: (+299) 329888
Website: http://www.ia.gl
Email: ia@ia.gl