En sjusket finanslov uden fokus

En sjusket finanslov uden fokus

Den største udfordring vi har i dagens Grønland er, at nogle af vores medborgere ikke frit kan vælge deres livsbane. De kan ikke frit vælge hvor de vil bo eller hvad de vil arbejde med. Denne mangel på frihed er vores største problem. Og for at løse det problem er der brug for jobs, boliger, ensartede uddannelsesmuligheder for alle, et rentabelt fiskeri og en arbejdsstyrke der har de kompetencer der skal til for at få de attraktive jobs. Der er med andre ord brug for vækstmuligheder, både økonomisk, menneskeligt og socialt.

Desværre hænger Naalakkersuisuts finanslov ikke sammen. Det kan siges så enkelt som det.

Planerne smuldrer

Planerne om et overskud i 2016 og 2017 smuldrer allerede nu.  Vores økonomiske problemer bliver løst ved at indføre afgifter uden forudgående lovarbejde og uden høringer. Vi bruger løs af penge, vi ikke kan forvente at tjene i årene der kommer. Det svarer til at vi beder vores arbejdsgiver om 2 års forskud, samtidigt med at vi planlægger at sige op. Det hænger ikke sammen.

Ingen reformer

Finansloven indeholder ingen bud på reformer der kan skabe mere lige vilkår blandt vores borgere eller skabe mere økonomisk vækst. Dette er både skuffende og dybt bekymrende.

Finanslovsprocessen har været præget af pludselige beslutninger, der som udgangspunkt er taget uden forudgående analyser af beslutningens konsekvenser. Denne fremgangs-måde finder Inuit Ataqatigiit uacceptabel. Der er en tendens til at lade hånt om vedtagne beslutningsprocesser, hvor høringer og konsekvensanalyser skulle være et naturligt krav.

IA efterlyser hensyn til fremtidensudfordringer

Inuit Ataqatigiit efterlyser derfor ikke bare en finanslov der i højere grad taget hensyn til fremtidens udfordringer. Vi efterlyser også samarbejdsvilje, reel dialog, stabilitet og ordentlig regeringsførelsen fra Naalakkersuisuts side.

Større ulighed blandt borgere

Denne finanslov vil blive husket som den finanslov, der accepterede en større ulighed blandt landets borgere. Og det kan Inuit Ataqatigiit ikke støtte. Vi vil gerne samarbejde om reformer. Vi vil gerne se på muligheden for at indføre progressiv beskatning. Vi afviser ikke nye afgifter, hvis de er gennemtænkte og tager sociale og grønne hensyn. Men vi vil ikke støtte en politisk kurs der skifter retning fra dag til dag og som ikke tager hensyn til bæredygtighed eller til vores efterkommere.

Afgift uden høringsperiode

Et eksempel på en finanspolitik der ødelæger vores investeringsklima er indførelsen af en makrelafgift der forventes at give 120 millioner kroner. Dette er komplet forfejlet. Inuit Atqatigiit støtter generelt at de fælles ressourcer kommer alle i samfundet til gode. Men Inuit Ataqatigiit kan ikke godkende en afgift, der er hastet igennem på 4 dage uden høringsperiode, alene for at dække et hul i finansloven – oven i købet på forsøgsfiskeri der endnu ikke er veletableret. Denne måde at arbejde på er direkte skadelig for vores omdømme. Hvem tør investere i vores land med sådanne betingelser?

Usolidarisk skattepolitik

Et eksempel på en usolidarisk skattepolitik er genindførelsen af det fulde rentefradrag. Den manøvre har kostet samfundet 12 millioner. Dem er vi alle med til at betale, uanset om vi er direktører eller på SIK mindsteløn. Som et plaster på såret forhøjes børnebi-draget. Andet kan man heller ikke tillade sig, når man med den anden hånd tager penge fra dem der har mindst. Dem uden børn får dog ingen kompensation for denne usolida-riske handling. Vi efterlyser en skattepolitik der tager sociale hensyn og som har til hensigt at skabe mere lighed i samfundet.

Inuit Ataqatigiit skal derfor meddele, at vi stemmer nej til den samlede finanslov.

For yderlige information kontakt:

Naaja H. Nathanielsen, mobil: 54 89 81

Inuit Ataqatigiit Kattuffiat

Attavigitigut/kontakt os

Imaneq 2
Telfon: (+299) 329888
Fax: (+299) 323232
Aningaaq: http://ia.gl
Email: ia@ia.gl