En midlertidig udligningsreform vil ramme Østgrønland hårdt

Siden Naalakkerssuisut tiltrådte er vi alle blevet tudet ørerne fulde om, at nu er tiden inde til at yderdistriktsområderne opprioriteres politisk og at der nu skulle ske klare forbedringer. Enhver kan nu ved et kig på de nuværende investeringsmidler og finanslovsmidlerne for 2014 se, at dette slet ikke tilfældet.

I en tid med slet ingen midler til yderdistrikterne kan vi oveni konstatere, at en midlertidig udligningsordning nu vil resultere i, at Sermersooq kommune skal aflevere yderligere 117 mio. kr. Hvis dette sker vil udviklingen i Østgrønland fuldstændig gå i stå med katastrofale levevilkårsforringelser til følge. Som grønlandsk medborger kan noget sådant slet ikke accepteres.

Dette er blot et lille udpluk af Naalakkersuisut-koalitionens mange brudte valgløfter om en ensartet udvikling af hele landet. Aldrig på noget tidspunkt i Grønlands politiske historie har vi oplevet så rodet en Finanslov for 2014. Dette rod og makværk er allerede kommet til et smerteligt udtryk flere steder i landet og det bliver værre endnu. Langt inde i indeværende kalenderår kan alle nu se frem til, at næste års finanslov ikke bliver meget bedre. Vi kan nu se konturerne til de værst tænkelige konsekvenser for landet og dens borgere.

Såfremt Naalakkersuisut ønsker at opfylde bare én af deres brudte valgløfter, bør de nok genoverveje deres udspil imod Kommuneqarfik Sermersooq, da dette udspil er alt andet end retfærdigt.

Harald Bianco, medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit, mobil: +299 54 78 31

 

Inuit Ataqatigiit Kattuffiat

Attavigitigut/kontakt os

Imaneq 2
Telfon: (+299) 329888
Fax: (+299) 323232
Aningaaq: http://ia.gl
Email: ia@ia.gl