Dannelsen af Naalakkersuisut

Indsættelsestale af Landsstyreformand Kuupik Kleist, 12. juni 2009

Tak, fordi de foreslåede kandidater til Naalakkersuisut blev vedtaget af et stort flertal i Inatisartut.

Naalakkersuisooqatigiit har en aftale, som har følgende overskrift;

Sammenhold
Selvstyre
Lighed

Aftalens indledning har bl.a. følgende ordlyd:

Vores vision og fælles mål er at skabe et samfund, hvor der er brug for alle, og der er plads til alle. Med vilje og håb vil vi bygge et samfund, hvor vi gensidigt styrker hinanden som individer og folk.

I dialog og samspil med befolkningen skal vi skabe grundlaget for et værdigt liv, hvor alle har mulighed for at udvikle sig og opretholde livet ved aktiv selvforsørgelse.

Sammen med befolkningen vil vi med et solidt lederskab skabe rammerne for et sundt samfund i forandring.
Med solidaritet og lighed som grundsten skal vi alle bidrage efter vores evner og formåen, ligesom de som har behov for hjælp skal modtage støtte.

Det grønlandske livssyn baserer sig grundlæggende på bevidstheden om ”altings sammenhæng” – menneskets ubrydelige fysiske og åndelige sammenhæng med hinanden, med naturen, naturens resurser, universet – en sammenhæng, der rækker langt ud over det enkelte menneske.

Alle mennesker er født med særlige evner, som de skal have mulighed for at udvikle i en livslang læringsproces, ligesom disse evner altid skal kunne bruges til at forsørge sig og sine.

At tage ansvar og øve indflydelse på eget liv og egne handlinger samt deltage som demokratiske borgere i samfundsudviklingen er både en ret og en pligt.

Alle mennesker ønsker muligheden for at forsørge sig selv og sine og hermed frihed til at udfolde sit liv, sine kreative, skabende evner og interesser.

Alle mennesker ønsker at indgå i fællesskaber og at bidrage positivt til disse.

Dette menneskesyn indebærer et samfund, hvor alle indgår i det samfundsmæssige fællesskab med lige værd som menneske og med plads til individets egen formåen, ønsker og behov.

Selvstyret vil lægge vægt på: Respekt, troværdighed, anerkendelse af forskelligheden, handlekraft, mod til nytænkning og helhedstænkning.

Selvstyret er et samfund med international anerkendelse af vores sprog og kultur. Det skal styrkes og synliggøres, så det skaber selvrespekt i samfundet og respekt i omverdenen.

Vi er et åbent land, som værdsætter forskellighed. Vi skal skabe gode rammer for, at alle gives mu­lighed for at blive integreret i det grønlandske samfund.

Formålet for Selvstyret skal være, at det grønlandske samfund gennem økonomisk og kulturel udvikling får mere økonomisk og politisk fri­hed, og skal efterhånden realiseres ved, at befolkningen gennem uddannelse, kompetenceudvikling og dialog samt fælles planlægning deltager i selvstyreprocessen. Dialogen og beslutningerne skal være åbne for alle, således at borgerne dermed er med til at skabe én fælles fremtid.

Der dannes nu et nyt Naalakkersuisut i en tid med store økonomiske udfordringer. Det er også åbenbart for alle, at kravene og forventningerne til det nye Naalakkersuisut er meget store, med hensyn til forbedring af levevilkårene. Det vil derfor være et uomgængeligt krav i den kommende tid, at der sker en stram økonomisk styring, at der udvises sparsommelighed, at vi støtter nye indtægtsmuligheder og ikke mindst, at vi har evnen til politisk at prioritere opgaverne, og endelig vil det kræve, at implementeringen nøje følger aftalte planer.

Da det vil være umuligt at financiere alle de oplistede ønsker om merbevilling, må man allerede nu indstille sig på tålmodighed. Men Naalakkersuisut kan love, at områder, hvor der er støst behov vil blive prioriteret, og at Naalakkersuisut både kan og vil bruge alle midler på at lette levevilkårene for de grupper, der er mest trængende.

Jeg er ikke i tvivl om, at alle partier i Inatsisartut vil være med til at samarbejde for at nå disse mål ud fra princippet om retfærdighed, og selv om der naturligvis vil være forskellige holdninger i forhold til metoder og værdier, er der grund til optimisme, da vi alle har som mål, at befolkningen udformer Selvstyret under en større social lighed og med stadig større styrke.

De vilkår vi i dag lever under i det grønlandske samfund, er alle skabt af historiske såvel som nutidige fænomener. Vores forskelligheder i vores identitet og vores sociale vilkår, vores kompetencer, tænkemåder og andre områder er blevet bestemt gennem de sidste 30 års påvirkning, og er specielt resultatet af den politiske styring i samme periode.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det grønlandske samfund ved valget den 2. juni stemte på de personer, som de mente er mest egnede til det politiske arbejde under de videre skridt, vi skal tage som et folk. Den 2. juni gik vi alle som én til valg med et ønske om det bedste for Grønland og dets befolkning. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at vi der i dag bliver godkendt som de nye medlemmer af Inatsisartut, også er de personer, som befolkningen har fundet mest velegnede til opgaven. Vi har som folkevalgte mange forskellige baggrunde og kompetencer: Vi er fiskere, fangere, lærere, politibetjente, selvstændige erhvervsdrivende, offentligt ansatte, akademikere, ikke-faglærte og studerende under uddannelse. Vi er også forældre, ikke-forældre, gravide og bedsteforældre. Her findes personer, der behersker adskillige sprog, og her findes personer, som mestrer eget sprog. Vi er her alle for at tjene samfundet på bedste vis, uanset kompetencer og erfaringer – det vil sige, at Grønlands befolkning kan spejle sig i os på alle leder og kanter. Dette er Grønland i dag. Dette er det grønlandske samfund i år 2009 – på vej mod Selvstyre!

Når vi går ind ad denne dør og uanset vores forskelligheder, er vi folkevalgte, som alle i ligeværdighed skal være samfundets tjenere og skal samarbejde, ikke for personlig vindings skyld eller for at fremme egne interesser, men for at opnå det bedste for samfunder. Uanset de antal stemmer, vi har fået, skal vi i dette rum anse hinanden for lige værdige, og skal arbejde sammen i ligeværdighed.

Der er nok ingen, der finder det mærkeligt, at jeg i dag tænker på og nævner Qullissat og Qullissarmiut. Jeg mener, at de år vi gennemgik på vejen til Hjemmestyret har paralleller til vores vej mod Selvstyre. Ny politisk opvågnen, debatten om bygderne, søgen efter mere selvbestemmelse, følelsen af behovet for åndelig og kulturel styrkelse og kravet om, at man igen rejser sig som et folk, er efter min mening ikke til at misforstå. Affolkningen af Qullissat skabte et andet håb og vilje. Slukningen af lamperne (qullissat), tændte nyt lys og et nyt håb.

Tak til:
I anledning af denne mærkedag for samfundet, vil det være på sin plads at rette en tak til mange mennesker. Først vil jeg gerne takke det afgående Landsstyre, samt rette en særlig tak til Landsstyreformanden gennem de senere år Hans Enoksen, selv om vi politisk har haft vore uoverensstemmelser, har der også været mange områder, hvor vi gennem et godt samarbejde har skabt gode resultater. Jeg blev meget rørt over dine ord under TV-udsendelsen, hvor du skuede tilbage på årene, der gik, og hvor du opfordrede til at stoppe nedgørelse af hinanden og i stedet samarbejde på tværs af sprogene.

Vi vil rette en tak til alle, der har medvirket til at holde samfundet i gang gennem de sidste 30 år, de skiftende landsstyreformænd og landsstyremedlemmer, landstingsmedlemmer, medlemmer af kommunal- og bygdebestyrelser samt andre, der har arbejdet som folkevalgte. Men den største tak skal rettes til mennesker, der gennem deres indsats har medvirket til at løfte samfundet: arbejdere, fangere, pædagoger, lærere, læger, sygeplejersker, offentligt ansatte, selvstændige og mange, mange andre, som har skabt det grønlandske samfund af i dag.

Jeg ønsker Jer alle alt det bedste

Tak

Inuit Ataqatigiit Kattuffiat

Attavigitigut/kontakt os

Imaneq 2
Telfon: (+299) 329888
Fax: (+299) 323232
Aningaaq: http://ia.gl
Email: ia@ia.gl