Landsmøde, Taseralik 24.-27. januar 2013

Hovedbestyrelsens beretning

Kære venner, kollegaer, landsmænd, ærede gæster m.m.

Jeg vil nu fremlægge hovedbestyrelsens beretning i henhold til vedtægterne for Inuit Ataqatigiit Kattuffiat. Beretningen fra Hovedbestyrelsen indeholder hvad der er sket og hændt siden vi sidst afholdt vores Landsmøde, vores opnåede resultater og endelig nogle pejlemærker for hvilke politiske målsætninger vi ser for os for de kommende år. Der er med andre ord tale om en beretning over hvad der er sket og en præsentation af hvilke visioner vi forestiller os for fremtiden.

Vi havde vores sidste Landsmøde i juni 2011 i Nuuk.

Inuit Ataqatigiit overtog den politiske ledelse af landet efter valget d. 2. juni 2009 – sådan som den grønlandske vælgerbefolkning havde ønsket det!

Kort tid efter valget blev Selvstyret indført den 21. juni, en uforglemmelig dag som gav os større politisk selvbestemmelse og frihed for det grønlandske folk, en glædens dag som vi alle fejrede i fællesskab som et forenet folk og med mod på fremtiden. Dagen markerede samtidig også det resultat som Inuit Ataqatigiit havde stået i spidsen for og nu skulle til at implementere – et resultat som Inuit Ataqatigiit så længe har efterstræbt og stået i spidsen for – uanset hvad andre ellers vil hævde og postulere. Det er netop også forklaringen på vores meget store vælgertilslutning! En stor tillidserklæring fra vælgerne – men samtidig et udtryk for en tiltro til at vi magtede opgaven.

Det grønlandske folks budskab ved valget var da også, at indførelsen og implementeringen af Selvstyret burde ledes af Inuit Ataqatigiit. Forud for valget har folk været beviste om, at der lå store og nærmest uoverstigelige udfordringer og problemer forude for landet – og derfor blev dette arbejde pålagt os af vælgerne. Dermed blev et stort ansvar samtidig lagt på vore skuldre. Som formand for Inuit Ataqatigiit vil jeg vove at mene, at vi godt kan være dette arbejde bekendt. Resultatet er blevet godt.

Der er siden vi overtog ledelsen sket meget. Hvis jeg meget kort skal ridse det op, så er vi nu kommet videre som et folk, videre fra stilstand og ståen i stampe i mange år. I stedet for sløvsind og søvndrukkenhed har vi nu slået øjnene op og trukket i arbejdstøjet. Det grønlandske samfund er nu ved at rejse sig igen og i fællesskab rejser vi os op. Vi tror mere og mere på egne evner og tiden hvor mange følte sig underdanige er snart en saga blot. Blandt alverdens folk anses vi nu som et ligeværdigt folk og vi skal handle og opføre os derefter.

Inden jeg kommer alt for langt ind i beretningen vil det være naturligt at rette en særlig tak til familier, kollegaer, venner og alle de mennesker som har givet en hånd med. En særlig tak skal naturligvis også rettes til vores koalitionspartnere Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiaat.

De resultater vi har nået er vi ikke kommet sovende til. Et slidsomt arbejde med megen travlhed er gået forud og mange af resultaterne er først opnået efter mange og langtrukne forhandlinger. Dette gælder for alt hvad der har med politik at gøre. Når dette er sagt så skal det også siges, at den politiske tone og debatkultur er blevet mere og mere skinger og hård gennem de snart 4 år der er gået. Der har været grove politiske udfald og angreb alene med det formål at generobre magten, byggende på usandheder og uacceptabel adfærd. Det nægter Inuit Ataqatigiit at deltage i og bliver aldrig vores stil.

Vores kendetegn og varemærke er og bliver tolerance, åbenhed, respekt og anerkendelse af andres meninger.

Da jeg forleden fulgte indsættelsesceremonien af præsident Barack Hussein Obama’s anden embedsperiode i USA – hørte jeg, at én af talerne henviste til forfatteren Alex Haley’s livsfilosofi som lyder: ”Søg det gode og lovpris det!”! Èn af Alex Hayley’s betydeligste og mest kendte bogudgivelse hedder ”Roots” – en fortælling om de sorte slavers kamp for frihed og retfærdighed i USA, en fortælling som siden blev til en gribende TV-produktion i flere afsnit. Min opfordring er derfor også: ”Søg det gode og lovpris det!”

Vores fremtid – vores ansvar

Inuit Ataqatigiits Landsmøde i år er på mange måder anderledes end vores hidtidige landsmøder. Valgperioden hvor vi har siddet i spidsen for en regering, er ved at rinde ud og inden vi når midtvejs i dette år skal vi have valg til samtlige folkevalgte forsamlinger i Grønland. Der ligger masser af arbejde og opgaver forude – vi skal skynde os!

Vi har meget vi skal have evalueret og meget vi skal have taget beslutning om for de kommende valgperioder, vi skal have forberedt os til valgkampene og netop det er nogle af dette Landsmødets vigtigste opgaver.

Vi er klar over, at de beslutninger der tages af Inuit Ataqatigiit under dette landsmøde vil have mærkbare følger for hele landets og for hele befolkningens fremtid. Vi ved at dette er vores ansvar og vores opgave. Derfor er overskriften for dette landsmøde og for vores valgkampagner ”Vores fremtid – vores ansvar”. Med dette slogan menes ikke kun Inuit Ataqatigiit – men os alle sammen i det grønlandske samfund.

Jeg vil hér gentage nogle af mine ord fra min nytårstale som formand for Naalakkersuisuit: ”Der er ikke andre end os til at tage beslutningerne. I en tid og i en verden, hvor vi som beboere af denne klode, synes at dele en mere og mere fælles skæbne, skal vi selv afgøre, hvilken vej vi vil gå. Hvis vi ikke selv vil, hvis vi ikke har modet og hvis vi ikke selv tager ansvaret, er det tilfældighederne og verden uden for Grønland der kommer til at bestemme vores fremtid ”.

2025

Naalakkersuisut har udarbejdet en plan for udviklingen af samfundet mod år 2025. Planen har overskriften ”Vores fremtid – dit om mit ansvar”.

Den indeholder handlingsplaner og visioner for hvordan vores samfund skal indrettes og reformeres på en koordineret og sammenhængende måde.

Det centrale element omhandler udviklingen af et erhvervsklima så vi kan blive mere selvforsynende og for at nå dertil skal vi skabe en sammenhæng mellem uddannelsesområdet, socialområdet og skatteområdet.

Uanset hvor mange nye erhvervsprojekter vi udvikler, er det nødvendigt at der gennemføres reformer, hvis vi skal sikre et velfærdssystem som svarer til det vi har i dag. Derfor har 2012 også været året hvor tre-partsforhandlinerne og dialogen mellem det offentlige Grønland og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne – er påbegyndt.

I 2025 planen er der særligt fokus på børn og unges fremtid. Vi kan ikke komme uden om også at have fokus på de forhold vores børn og unge vokser op under, og ikke mindst forholdene på folkeskolerne.

Inuit Ataqatigiits Landsmøde skal være et forum hvor vi tager klar stilling til disse spørgsmål.

Beslutningsforslag til landsmødet

Jeg vil ikke tale længe om de enkelte politiske målsætninger eller om vores hidtidige resultater da de vil kunne læses i de til landsmødet uddelte papirer. Som jeg har sagt tidligere er det én af landsmødets vigtigste opgaver at vurdere vores regeringsledelse.

Jeg regner med, at en evaluering af de seneste års regeringsførelse vil være en del af udarbejdelsen af de fremadrettede målsætninger.

Derimod vil jeg fremlægge uddrag af vores resultater til fastsættelse af vores målsætninger for de kommende år og de kommende valgkampe.

Valgene i 2013

Som alle ved skal vi dette forår have valg til alle de forskellige politiske forsamlinger vi har i Grønland. Der er valg til menighedsråd, bygderåd og kommunalbestyrelser den 2. april og senest den 2. juni skal vi have valg til Inatsisartut.

Derfor vil vores drøftelser ved landsmødet være retningsgivende for valgene, vores valgprogrammer, vores fremgangsmåde og for hvordan vi vil organisere os og forholde os i forhold til mulige samarbejdspartnere efter valgene.

Jeg håber, at mange af vores venner landet over vil stille op til valgene og vil hjælpe til i valgkampene.

Forslag fra hovedbestyrelsen

Ved sidste Landsmøde fik hovedbestyrelsen til opgave at fremlægge ændringsforslag til organisationens vedtægter ved dette landsmøde. Derudover vil der også, som drøftet ved sidste landsmøde, fremlægges forslag til ændringer af partiets organisation, herunder skal vi drøfte hvorvidt vi skal kunne sammenlægge lokalafdelinger regionsvis eller om vi skal fortsætte som vi hidtil er organiseret.

Ifølge vores vedtægter har vi længe skullet afholde landsmøde hvert andet år. Det har tidligere været drøftet hvorvidt der skal være landsmøder med længere mellemrum, men det har der indtil videre ikke været flertal for. I den forbindelse vil jeg sige, at i takt med at vores parti bliver større, og der dermed bliver flere landsmødedeltagere, og kravene til afholdelse af landsmødet også bliver større, så stiger udgifterne til afholdelsen af landsmødet tilsvarende. Jeg håber at vi vil have en tilbundsgående debat om dette ved landsmødet i år.

Det er vigtigt for os at deltage i det nordiske partisamarbejde Nordic Green Left Alliance, NGLA. For første gang i dette partisamarbejdes historie sidder vi på nuværende tidspunkt i regering i alle de nordiske lande, undtagen Færøerne.

I 2011 overdrog vi formandskabet til Norge og vi deltog i begge af årets to møder i 2012. Ved formandsmøderne drøftedes særligt at den økonomiske krise i Europa, som særligt har ramt mange banker, ikke må spredes til de nordiske lande. Vores vigtigste budskab har været, at de nordiske befolkninger ikke må rammes, og at de skal beskyttes i denne sammenhæng. Vi har krævet, at de nordiske lande i fællesskab med EU skal udarbejde fælles retningslinjer for denne beskyttelse.

I 2013 overtager Finland formandskabet i NGLA.

(Ved vores sidste landsmøde havde vi til vores store glæde deltagelse fra samtlige NGLA lande ligesom der i dag er deltagelse, dog ikke fra alle landene, her i Sisimiut. Det er vi rigtig glade for)

Inuit Ataqatigiit i Folketinget

Ved valget den 15. december 2011 fik IA igen valgt et mandag til Folketinget. I de forrige ti år havde IA samarbejdet med et af de færøske mandater, samt i en periode Siumut, i Den Nordatlantiske Gruppe. Ved valget i 2011 blev vores færøske samarbejdspartner desværre ikke genvalgt og DNAG blev opløst.

“Inuit Ataqatigiit Folketingimi” blev derefter etableret med sit eget sekretariat. IA er dermed positioneret som sin egen gruppe i Folketinget og er uafhængig af de danske partier, men stemmer med det røde valgforbund. IA har som tidligere et teknisk samarbejde med SF og har også en løbende dialog med Enhedslisten. Derudover har det været vigtigt for IA’s folketingsmedlem af kunne tale med alle Folketingets partier, og dette er lykkedes.

De andre Nordatlantiske mandater

Efter valget stod det klart, at de tre røde nordatlantiske mandater var tungen på vægtskålen i forhold til et rødt flertal. Derfor underskrev de tre mandater (Sjurdur Skaale (JF), Doris Jakobsen (Siu) og Sara Olsvig (IA)) en aftale om, at ved sager hvor den danske regering går imod sager som der i Grønland eller Færøerne er et flertal for, vil de tre mandater stå sammen.

Alle fire nordatlantiske mandater i Folketinget har nu hver deres sekretariater, men bevarer en nogenlunde kontakt i hverdagen.

Udpluk af resultaterne

I løbet af de første halvandet år er der nået flere politiske resultater. Grønlandske familier som flytter til Danmark havde fra 2012 mistet retten til fuld børne- og ungeydelse. Denne ret er nu genoprettet. Den grønlandske menighed i Danmark får en præst betalt af den danske stat, og der er sat øget fokus på udsatte grønlændere i Danmark ved at Socialministeriet nu har afsat penge til en strategi for området. Der har været særlig fokus på De Grønlandske Huses sociale projekter, som desværre har mistet deres bevillinger, og der arbejdes i tæt samarbejde med husene om dette.

Rent parlamentarisk har IA blandt andet arbejdet med den nye lov om Dansk Institut for Menneskerettigheder, og med forberedelserne til, at denne kan anordnes for Grønland. Der er også blevet arbejdet med Retsplejeloven, og allerede under regeringens udarbejdelse af et regeringsgrundlag fik vi retskredsreformen ind som et mål. Der arbejdes også med den kommende lovændring vedrørende “de juridisk faderløse”.

Sæler og hvaler

I det forgangne år er der gjort mange anstrengelser på sæl- og hvalområdet. Det er folketinget som giver den danske regering mandat til hvad Danmark skal arbejde for i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC). Heldigvis møder vi stor støtte blandt danske politikere og fra samtlige partier i folketinget. Støtten til vores sælfangst er også stor og der er en løbende dialog med de danske politikere for at de skal være så oplyste om emnerne som muligt

Sidste år var der særlig meget debat i Danmark om sælfangst og sælskind og der var utallige interviews fra den danske presse om dette. Nu har det danske pelshus Kopenhagen Fur og KNAPK sammen med Naalakkersuisut igangsat en oplysningskampagne

Arktis

Danmarks og den internationale arenas stigende fokus på Arktis førte i 2012 til, at IA Folketingimi afholdt en stor konference om emnet råstoffer i Arktis og udenrigs- og sikkerhedspolitik. Konferencen var en stor succes og et sammendrag af konferencens indhold kan læses på grønlandsk og dansk. Hovedkonklusionen var, at Grønlands råstof- og industriaktiviteter på forskellige måder har en indvirkning på udenrigspolitik, og at der derfor skal være et tættere og mere struktureret sam-arbejde mellem Grønland og Danmark om udenrigspolitikken.

Den øgede fokus på Arktis og Grønland er noget som IA i folketinget mærker tydeligt. Til hverdag ringer mange journalister, og mange politikere og andre involverede kontakter IA for møder og samtaler. I dette arbejde og på andre områder er der løbende en tæt kontakt til Naalakkersuisut.

Storskalaloven

Nogle af de beslutninger der tages i Inatsisartut har eftervirkninger for arbejdet i Folketinget. Det har forholdene omkring tilblivelsen af storskalaloven tydeligt vist. I denne tid debatteres storskalaloven i stor stil i Folketinget og rigtig mange danske medlemmer har stillet en lang række spørgsmål om emnet til danske ministre. Meget af fokus er på de mange udefrakommende arbejdere som forventes at komme til Grønland, særligt fordi der skal laves en ændring i den danske udlændingelov for at imødekomme dette. Denne lovændring forventes gennemført her i foråret. Meget af debatten i Danmark omhandler dog ikke denne lovændring, og kan siges at være noget overdrevet.

Arbejdet i Folketinget går godt

Hvis man skal pege på, hvor arbejdet i Folketinget kan forbedres så er det i samarbejdet og koordinationen med arbejdet i Inatsisartut. Meget inatsisartut- og folketingsarbejde hænger tæt sammen og vi kan få mere ud af vores folketingsmandat hvis vi forbedrer dette samarbejde.

Den største udfordring ved folketingsarbejdet er at engagere de danske politikere i emner som vedrører Grønland, undtaget når det drejer sig om Arktis og råstoffer. Det er; desværre oplever vi megen tilbageholdenhed for at arbejde for grønlandske emner, og de resulterer ofte i, at mål ikke nås, f.eks. i forhold til kriminalforsorgen og udsatte grønlændere i Danmark.

Kort fortalt går folketingsarbejdet rigtig godt. Der er meget at lave, mere at lave end tidligere og selvom vi nu står alene med driften af sekretariatet når vi rigtig meget arbejde. I den forbindelse syntes jeg vi skal give en stor tak til vores ansatte og praktikanter på IA Folketingimis sekretariat.

Forslag fra lokalafdelingerne

Mange af lokalafdelingerne har indsendt flere debatoplæg og beslutningsforslag.

Lokalafdelingerne i Kangersuatsiaq, Tasiisaq, Qaqortoq, Nuuk, Aappilattoq har indsendt forslag indeholdende forskellige emner. Disse forslag lægger vi ind under de forskellige punkter og behandler dem i morgen når vi skal arbejde med vores målsætninger. Her vil forslagsstillerne også have mulighed for at fremlægge deres forslag for landsmødet.

Kommunerne – hvordan kommer vi videre?

I forbindelse med det forestående valg til kommunalbestyrelserne skal Inuit Ataqatigiit arbejde med retningslinjer for, hvordan det videre arbejde skal foregå.

Siden tilblivelsen af storkommunerne har kontakten mellem borgerne og myndighederne ændret sig, derfor er det vigtigt for os at arbejde med spørgsmålet om nærdemokrati.

I kommuneqarfik Sermersooq er der igangsat en interessant forsøgsordning omkring hvordan et nærdemokrati også kan praktiseres, og det er mit håb at også Landsmødet vil tage dette spørgsmål med i deres overvejelser.

Indkomstskatten

Når vi nu taler om kommunerne og den måde vi har indrettet vores skattesystem på, er det oplagt at fokusere på hvordan og hvorledes vi kan indføre en mere ensartet skatteudskrivning gældende for hele landet. Hvad dette spørgsmål angår har det imidlertid ikke været muligt for Naalakkersuit og kommunerne at nå til enighed, men vi står fast på at ens udskrivningsprocent skal være det overordnede formål.

Hvad skal hvor?

I den politiske debat har spørgsmålet om hvor dette og hint skal placeres fyldt meget. Dette gælder særligt i forhold til offentlige myndigheder, offentligt ejede virksomheder og sidst men ikke mindst hvor landets uddannelsesinstitutioner bør og skal være placeret. Igennem årene er offentlige arbejdspladser og institutioner blevet flyttet rundt som en art forsøgsprojekter, hvilket dog aldrig har været succeshistorier, da fokus aldrig har været rettet ind på hverken virksomhedens ve og vel eller hvad vi burde forvente af elevernes/studenternes præstationer.

I stedet for flytten rundt på eksisterende virksomheder og institutioner bør vi i stedet rette fokus på hvordan vi skaber erhvervsudviklingsmuligheder de forskellige steder gennem nyskabelse og innovation.

Trafik-og infrastrukturen

Det er meget tydeligt at infrastruktur- og trafikale spørgsmål optager mange og at det mange gange bliver det helt centrale tema for visse regioners udviklingsmuligheder. Derfor bør man overveje om sådanne anliggender også kunne overgå til et kommunalt ansvar – men der er et men. Hvis man begynder at ændre i bestående trafikinfrastruktur så skal man også huske på, at enhver ændring også vil få indflydelse på resten af landets trafikale muligheder.

Anlægsbyggeriet

Det samme gør sig også gældende i forhold til bygge- og anlægsområdet. Det helt store tema de seneste år har derfor også drejet sig om at bygge- og anlægsinvesteringerne bør spredes mere ud til resten af kysten – det er et ønske som også deles af Inuit Ataqatigiit. Spørgsmålet er herefter hvilke typer af anlægsopgaver der vil egne sig til at blive overdraget til kommunalt ansvar og i hvilket tempo. Det vil være nærliggende at hele ansvaret for boligbyggeriet blev overdraget til kommunerne – da den nære borgerservice og kontakt ligger i kommunerne.

Råstoffernes betydning

I lang tid har det været på tale, at vores land skal udvikles industrielt. Vejen dertil har været lang og først i 2012 er der taget afgørende politiske skridt.

Vi arbejder for sikre, at den grønlandske befolkning får mest muligt ud af råstofsektoren og storskalaindustrien. Vi har et godt udgangspunkt allerede med vores nugældende råstoflov, men samtidig er det nødvendigt at vi benytter os af den bedste ekspertise for at sikre at Grønland ikke går glip af fremtidige indtægter. Derfor har Naalakkersuisut besluttet at nedsætte en international ekspertgruppe som løbende skal være med til at sikre, at flest mulige indtægter tilfalder det grønlandske samfund.

I den seneste tid har vores bestræbelser på at opstarte råstofprojekter og storskalaprojekter skabt megen røre mellem Grønland og Danmark. Jeg skal hertil understrege at vores udgangspunkt altid har været og altid vil være, at vi naturligvis skal udnytte råstofpotentialerne og udnytte oplagte storskala industriprojekter hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om økonomisk vækst i Grønland til gavn for alle i det grønlandske samfund.

Jeg er derfor også nødt til at sige, at det er skuffende at de kritiske røster i Danmark hovedsageligt er kendetegnet af egne særinteresser uden skelen til vores interesser og behov. Debatten i Danmark er i meget høj grad indenrigspolitisk begrundet, hvor oppositionen i Danmark bruger Grønland og dens befolkning som gidsler i et internt dansk politisk drilleri af den siddende regering. Dermed har man også givet Dansk Folkeparti, som er de argeste modstandere af Selvstyrets indførelse – alt for let spil. Nu fremsætter dette parti sågar trusler om at Folketinget blot kan sætte Selvstyreloven ud af kraft, hvis grønlænderne ikke vil makke ret.

Det skal vi ikke finde os i! Vi bør derfor hurtigst muligt overtage ansvaret for udlændingeområdet, indrejsekontrollen og arbejdstilladelser hvad angår fremmed arbejdskraft, så vi bedst muligt kan forsvare egne interesser på vore egne præmisser.

Vores fælles økonomi

Økonomien spiller en central rolle i opretholdelsen af velfærd i fremtiden. Vi ønsker at sikre, at der bliver råd til uddannelse for alle i fremtiden, et stærkt sygehusvæsen, et socialt sikkerhedsnet for dem, der er i en situation, hvor de har brug for hjælp. Vores samfund skal måles på, hvordan vi behandler vores svageste.

Vi ved, at landets økonomi skal sikres gennem særligt to forhold. Det ene handler om, at vi samfundsmæssigt skal gennemføre nogle større ændringer i takt med at den ældre befolkningsgruppe vokser løbende, og der bliver færre i den arbejdsdygtige alder. Vi skal lave ændringer, således at offentlige midler i højere grad tilføjes dér, hvor der er det største behov. Det gælder bl.a. indenfor social- og boligområdet. Men når der mangler en milliard betyder det også, at nogen kommer til at skulle bidrage mere.

Og der er det Inuit Ataqatigiits grundholdning, at vi må hente midler hos dem der bedst kan undvære dem. Også indenfor skatteområdet er det vores grundlæggende holdning, at vi skal arbejde frem mod et mere socialt afbalanceret skattesystem, hvor forskellige skattekilder bliver beskattet rimeligt. I dag er det f.eks. sådan, at det at gå på arbejde er beskattet forholdsvis højt mens afkast på kapitalindkomster stort set ikke er beskattet. Det synes vi ikke er rimeligt. Det skal altid kunne betale sig at arbejde. Inuit Ataqatigiit har altid stået for et solidarisk skattesystem, og har også ønsket en mere progressiv beskatning. Dette har partiet stået alene om, men vi vil fortsat arbejde for et mere solidarisk skattesystem og vil efter valget tage emnet op igen i forhold til de øvrige partier.

Kultur

Hvad kulturlivet angår vil jeg sige, at vores mangeårige kamp for at kulturtilbud og kulturelle frembringelser kan blive et nyt erhvervsgren i Grønland ser ud til at lykkes og dermed holder vi vort løfte på dette område fra regeringsdannelsen i 2009. Men vi skal samtidig også være glade og stolte over at alverdens interesse for grønlandsk kultur og kunst er hastigt voksende. Grønlandsk musik og kunst samt andre kulturelle udtryksformer indgår nu som en vigtig del af vores erhvervsfremstød rundt omkring i verden.

Beskæftigelsesindsats

For nyligt blev det klart, at ledighedskurven nu er knækket og endelig er på vej ned. Det er en meget glædelig nyhed, for vi ved at en nedgang i ledigheden også er et udtryk for en begyndende fremgang i økonomien.

Men det er ikke nok. Vi mangler stadig nye arbejdspladser og vi skal derfor også fortsætte og intensivere den beskæftigelsesplan vi har søsat, også i 2013 og aktivere den allerede etablerede Beskæftigelsesråd.

Men vi skal også være opmærksomme på at den globale økonomiske krise endnu ikke er overstået og at den økonomiske stagnation fortsat vil have indflydelse på vores situation.

Derfor skal vi:

  • Intensivere arbejdet med at nedbringe ledigheden. I dette arbejde deltager kommunerne og arbejdsmarkedets parter og vi har store forhåbninger til vores beskæftigelsesplan som foreløbig kører til 2018.
  • Sprede bygge- og anlægsaktiviteten ud til resten af kysten sammen med kommunerne. Som bekendt er boligmangelen en stor plage overalt, særligt i Nuuk. Der er derfor heller ingen tvivl om at der på dette område også vil være stor aktivitet, også i 2013.
  • Vi håber og regner med at konkrete mineaktiviteter starter op ved Qeqer-tarsuatsiaat og ved Killavaat Alannguat (Kringlerne). Landet er rigt på mineralske ressourcer, men vi skal også huske på at de først begynder at give et økonomisk afkast til samfundet når først brydningen og udnyttelsen går i gang.
  • Vi er nu også godt i gang med at færdiggøre beslutningsgrundlaget for anlæggelse af lufthavne og havneanlæg. Der bliver tale om svære beslutninger og derfor skal der også være et meget tæt samarbejde med det relevante Inatsisartutudvalg herom.
  • Hvad angår de mest fremskredne planer på gods- og trafikområdet er havneudvidelsen i Nuuk og en evt. anlæggelse af en lufthavn i Qaqortoq længst fremme.

Fiskeriet, landbruget og fødevareforsyningen

Én af de områder, hvor der er sket markant politisk bevægelse er revisionen af fiskeriloven – et arbejde som er ved at blive færdiggjort. Som bekendt har der igennem mange år været politiske drøftelser om, at fiskeriloven skal ændres og moderniseres. I 2009 handlede de første revisioner af fiskeriloven om ændringer i vore målsætninger på fiskeriområdet herunder om styring og administration af fiskeriet, dataindsamling samt indberetningspligt i forbindelse med fiskerikontrol, bestemmelser om undersøgelser af fiskebestande samt indførelse af brugerbetaling. I 2011 var der revision af bestemmelserne om ejerforhold og indførelse af et nyt kvotesystem mens der i 2012 blev ikraftsat bestemmelser om de øvre grænser for tildeling af kvoter for det indenskærs hellefisk fiskeri, som nu er ved at blive realiseret. De sidste ændringer i fiskeriloven er ved at blive udarbejdet i tæt samarbejde med alle fiskeriets interessenter og de sidste stridspunkter søges løst gennem tæt dialog med organisationerne. Det påregnes, at de sidste ændringsforslag vil blive fremlagt i efteråret 2013.

De gode priser på fisk og skaldyr i de internationale fiskemarkeder er heldigvis fortsat gunstige, der er blevet skabt mulighed for etablering af nye fiskefabrikker på kysten og fiskernes indtægter har generelt været stigende gennem de sidste 4-5 år.

Jeg vil benytte denne lejlighed til at rette en særlig tak til fiskerierhvervet og fiskeindustriarbejderne på kysten for deres store indsats for den grønlandske økonomi og opretholdelsen af landets vigtigste erhvervsgren.

Landbrugskommissionen

Landbrugserhvervet har store udfordringer i de kommende år bl.a. på grund af forældede bygninger. Naalakkersuisut ønsker at udvikle landbruget, hvorfor der i begyndelsen af januar måned er blevet nedsat en Landbrugskommission, der skal komme med anbefalinger til gemmen tænkte reformer på området.

Målsætningerne for kommissionens arbejde er bl.a følgende:

Et moderne og mere rentabel landbrug.

Landbruget skal udvikles til støtte for vores selvforsyning – ikke kun gennem kødproduktion men også gennem øget produktion af vore egne grønsager.

Kommissionen skal bane vejen for hvorledes vi mest hensigtsmæssigt kan nå vore målsætninger.

Sundhed og behandling

Naalakkersuisoq for sundhed har rejst rundt i hele landet og fremlagt og debatteret Naalakkersuisuts arbejde ved borgermøder og for unge under ungdomsuddannelserne. Borgerne har efter sigende været meget taknemlige for besøg af et medlem af Naalakkersuisut.

Sundhedsreformen forløber efter planerne. Reformarbejdet er meget omfattende men nødvendig. Vi skal væk fra en ordning , som stammer helt tilbage fra 1928. Vi står nemlig med helt nye og vanskellige udfordringer i dag.

Sundhed er det område, der har den højeste bevilling fra Inatsisartut.

Det er helt tydeligt i dag, at de største problemer i Grønland handler om misbrug af alkohol og euforiserende stoffer. Skadevirkningerne er enorme for befolkningen.

Efter at man har indgået samarbejde med et nyt behandlingsinstitution kan man få behandling uden at forlade sit bosted. Behandling af børn og unge er også blevet en mulighed.

  • Særlige tiltag til bekæmpelse af alkohol og euforiserende stoffer.
  • Tiltag for motion og sund kost.
  • Tiltag til bekæmpelse af tobaksrygning.
  • Tidlig indsats som starter fra fosterstadiet
  • Departementet for sundhed afholder konference om bekæmpelse af misbrug af og euforiserende i februar.
  • Der er indgået en bindende samarbejdsaftale med borgmestrene om sundhedsfremme, som til stadighed skal udvikles.
  • Ligeledes er der underskrevet en aftale med Grønlands idrætsforbund.
  • 2 nye patienthjem er taget i brug. Det ene i Danmark til stor glæde og gavn for patienter fra Grønland. Det andet i Nuuk i tilknytning til Dronnings Ingrids landshospital og dermed er der nu skabt gode fysiske og trygge rammer for patienterne.
  • Et nyt og topmoderne operationsafsnit er blevet bygget, takket være et dygtigt forarbejde for at skaffe fremmedfinansiering
  • Og der er anskaffet MR-scanner således at vi ikke længere behøver at nedsende patienter til undersøgelse i Danmark.
  • I de kommende år er der ligeledes planer om at lave udbygning og andet anlægsbyggeri på kystens sygehuse.

Grundlaget for vores udvikling

For at give førskolebørnene en så god start som muligt, vil alle 3-årige blive undersøgt af en pædagog og en sundhedsplejerske og alle 5-åriges skoleparathed vil blive testet.

Folkekolen skal og bør være meget bedre. Vi skal være bedre til at gennemføre de allerede igangværende tiltag, og vi skal blive bedre til at vejlede. Vi skal jo huske på at rigtig vejledning og opbakning på rette tidspunkt, kan få uvurderlig betydning især for vores børn og unge.

Jeg vil benytte lejligheden til at rose NAKUUSA Youth forum. Vi vil bl.a. huske året 2012 for sloganet ”suli anaanamik, suli ataatamik” (mere mor, mere far). I kom som en frisk brise. I åbnede vore øjne og jeg er ikke i tvivl om at jeres opråb vil gjalde mellem fjeldende lang tid fremover.

Det er vores inderlige håb, at mange flere af Jer vil tage en uddannelse end generationen før Jer, når I når den alder. For at nå det mål, er vi i fuld gang med at opføre flere kollegiepladser, samtidig med at flere uddannelsesinstitutioner bliver udvidet.

Tiden kræver at vi lærer andre sprog og lærer andre kulturer at kende og derfor vil vi gøre det nemmere at tage på sprogrejser og komme på efterskoleophold. Vi håber at mange vil benytte sig af mulighederne.

Afslutning

I forlængelse af hovedbestyrelsens beretning vil jeg til slut vende tilbage til et tema jeg har berørt tidligere.

Det grønlandske folks identitet og ånd.

Hvilken identitet søger vi? Hvad er vores værdier? Vi plejer at ville fremhæve, at vi er et arktisk folk, at vi laver af naturen og navnlig de levende resurser, vores gastronomi, vort sprog og vores væremåde. Vi vil kendes ved at vi værner om miljøet. Vi vil kendes ved vores imødekommenhed. Vi vil leve livet. Og vi vil kendes som det grønlandske folk, som er vedholdende, som ikke giver op og som altid søger det gode.

Men ovenover alt det er det vores sjæl, og vores livsopfattelse og vores værdier som mennesker, som i sidste ende definerer os. Sjælen som ikke kender til hudfarve, race, køn eller religion – sjælen som kendetegner hvilket som helst menneske.

Men vi har også svagheder. Vi har kendetegn som nærmest kan være tabubelagte, men som er virkelighed – en skræmmende virkelighed, hvor volden, misbruget, mordene og selvmordene florerer i uhyggelig grad. Jeg skal i samme åndedrag sige, at disse uhyggelige kendetegn heldigvis ar aftagende – om end meget langsomt.

Den store udflytning fra landet er en anden sørgelig realitet. Det skal give anledning til alvorlige overvejelser om, hvordan vi opnår at vores samfund er tillokkende at bo i for alle.

Hvorfor er vi politikere? Hvorfor Inuit Ataqatigiit?

Ind imellem spørger vi sikkert alle os selv om hvorfor vi beskæftiger os med politik – hvorfor er det at dette arbejde optager os så meget? På gode dage er svarene simple. På mindre gode og trælsomme dage er det et meget svært spørgsmål, og det eneste svar jeg kan give er; fordi vi vil være til nytte, fordi vi vil tjene vore medmennesker, fordi vi vil have indflydelse på vort lands fremtid – og det er vigtigere end min egen behagelighed.

Det næste spørgsmål som så melder sig er; hvorfor Inuit Ataqatigiit? For mange år siden, for 30 år siden ville meget få mennesker svare; selvfølgelig (hvad ellers?). Men med årene er der flere og flere der svarer; selvfølgelig Inuit Ataqatigiit, fordi det er det bedste parti. Jeg har tidligere sagt, at det aldrig kan være et mål i sig selv at blive det største parti, men målet må være at blive det bedste parti. En sideeffekt af det, ved vi i dag, er så blevet at vi er blevet det største parti, uden at det har været formålet.

Valgperioden er ved at udløbe. Vi er på mange måder ved en helt afgørende skillevej. Hvis vi skal handle ansvarligt, må vi stræbe efter at skabe en mere forsvarlig fælles fremtid. Vi skal af med gammel vanetænkning, vi skal væk fra fantasifostrene og vi skal overvinde tabuer som ikke er gavnlige for vores efterkommeres fremtid.

Vores landsmøde vil have stor indflydelse på vort samfunds politiske fremtid, det er uomtvisteligt. Det vigtigste i alt politisk arbejde er at skabe fællesskab og give håb om en lys fremtid. Håb giver energi. Håb giver positive tanker. Håb er det der giver lys i en mørk tid. Håb er det der giver viljen til livet.

Med det ønsker jeg Jer et frugtbart og godt Landsmøde!

Sisimiut, 25. januar 2013

Kuupik V. Kleist
Formand for Inuit Ataqatigiit