Til næste år vil der være gået 25 år efter vort land begyndte at deltage i FN’s internationale samarbejde. Derfor er tiden nu kommet til, at man i disse år og for fremtiden at man debattere hvad Grønland har fået ud af at deltage FN samarbejdet.

Internationale samarbejdsorganer som FN vil ikke mindre betydningsfulde i fremtiden, men deres betydning vil stige. FN’s fornemste opgave er at sire fred på jorden, men udover dette har FN også mange betydelige opgaver for at sikre at borgere i verden skal have forbedret deres kår.

Ved at vi i stigende grad er en del af den globaliserede verden, og i forbindelse med den øgede selvstændighed vort lands borgere oplever, vil vi få større gavn af de mange organer der hører under FN samarbejdet og vi skal øge opmærksomheden til disse. Her i landet er vi allerede i gang med at debattere råstofprojekter, som vil medføre at mange forskellige folkeslag vil deltage i disse projekter, og i takt med internationale virksomheder uden egentlig hjemsted øger deres interesse, har vi i større grad behov for at skulle deltage i samarbejdet i forskellige FN organer, det være sig sikkerhedsrådet, internationale domstole, Råder for økonomi og velfærd (ECOSOC), kontrol og administration. Ud over disse, har vi også brug for andre organer, så som FN’s Udviklingsprogram, Miljøorganisation samt andre.

Nu har vi i 25 år haft en parlamentarisk delegation ned 2 pladser, som hører under den danske delegation, som deles under generalforsamlingen. Vi skal vurdere hvad Grønland får ud af at sende parlamentarikere uden en embedsmandsdelegation. Den mest synlige delegation her fra landet er dem der er med på under ICC, og via deres initiativer har man opnået deltagelse på Permanent Forum on Indigenous issues. man kan også sige, at de delegater der kommer her fra landet og som er en del af ICC’s delegation via deres initiativer er gode repræsentanter for vort land i FN samarbejdet, hvorfor vi også må vurdere om vort lands bidrag til organer som ICC kan forstærkes og yde mere støtte i ICC’s indsats.

Et af initiativerne i FN’s generalforsamling i New York i 2015 var bæredygtig udvikling 2030, som indeholder 17 mål der gælder for hele verden, hvor bekæmpelse af fattigdom i verden, mål om bedre vandforsyning, forbedring af skolegang og uddannelse, global klimaforandring, initiativer og mål for økonomi samt ren natur. Vi skal debattere i hvor høj grad vort land skal deltage mere aktivt, eksempelvis hvordan vi kan gavne vandforsyningen som vil give os handelsmæssige fordele.

Det er på tide, at vi debattere planlægningen om hvordan vort land kan få øget sin deltagelse og indflydelse i FN på sådanne spørgsmål.